Tryk af hardcover eller helbindsbøger bøger – VIBLA har ekspertisen.
Hvad er en helbindsbog? En hardcoverbog er en bog med et ca. 2 mm tykt omslag. Nogle kalder dem også bogklubbøger eller helbinds bøger.
Tidligere var det en meget dyr måde at indbinde sine bøger på, men også her er prisen kommet ned til et absolut spiseligt niveau.
Helbindsbøger bruges mest når der er tale om romaner, fotobøger men bruges efterhånden også når man laver produktkataloger.
Helbindsbøger kan, selvom det måske lyder lidt kedeligt, fås i mange forskellige afskygninger. Skal ryggen være flad eller skal den være rund? Skal der være kapitælbånd og læsebånd? Hvad med for og eftersatsen. Skal der være det eller ej og skal der tryk på?
Vi kunne blive ved, men vi vil foreslå du kontakter os, enten via mail men du er også meget velkommen til at ringe til os.
Helbindsbogen forlænger gemmeværdien af din bog væsentlig. Den pynter i reolen, går stort set aldrig i stykker og så har den et udtryk der gør man ikke bare smider den ud.
Når det kommer til helbindsbøger så vil vi ikke anbefale du producerer mindre end 100 stk. Der er en forholdsvis dyr opstart på bogbinderdelen og bøgerne vil derfor stk. prismæssigt blive for dyre.
Modsat kataloger kan der godt være en idé i at producere lidt flere end man måske har solgt. Det kan der fordi bøgerne kan holde til at lægge på et lager og derved øges salgsperioden.
Vi har IKKE nogen priser her på siden, da varianterne er mange og priserne svinger meget, men tøv ikke med at sende os en forespørgsel. Så skal vi komme med den bedste pris.
Papir til bogtryk
Helbindsbøger er som regel også kendetegnet ved at papiret er lidt bedre end på kataloger. Men det er ikke et ”must”. Du kan få den papirkvalitet du må ønske.
Gramvægten på indholdet afhænger meget af antallet af sider. Den mest brugte kvalitet er nok en 150 g silk. Tidligere brugte man blankt papir til bøger, men det er meget lidt læsevenligt. Derfor trykker man som regel indholdet på en ubestrøget eller en silkkvalitet.. Vil man så gerne have lidt ekstra knald på billederne, så trykker man en lak på efterfølgende.
Der er selvfølgelig også mulighed for at få en specialkvalitet til indholdet, men så skal du også lige kontakte os. Der er meget stor forskel på priserne på de forskellige kvaliteter.
Vi hjælper gerne med at finde dit udtryk, men det betyder nok vi kommer til at stille et par spørgsmål for at finde ud af hvilken vej du vil.
Helbindsbøger får næsten altid en kachering på omslaget. Det gør at du kan tørre omslaget hvis den bliver fedtet eller beskidt. Skal det være virkelig flot kan foliepræg eller måske en partiel lak være en løsning.
Har det vakt din interesse, så kontakt os. Så finder vi den bedste pris.
Anvendelse
Helbindsbøger bruges, som tidligere beskrevet, til mange forskellige formål. Primært som romaner, noveller, produktkataloger men kan også bruges som Blå Bog på Efterskolen, gymnasium eller handelsskolen.
Gode råd om bogtrykkeri af helbindsbøger
Når du laver din trykfil så er der nogle ting du skal være opmærksom på for at lave din trykfil rigtig.
Er der tryk til kanten skal du sørge for at det trykte går ca. 3 mm udover formatet. Så har vi noget at skære af og man undgår hvide kanter. Skæremærker er nogle mærker der sider i hvert hjørne af dokumentet. Det er dem vi skal skære efter når dit katalog skal renskæres.
Filerne vil vi gerne have som enkeltsider (omslag gerne som opslag – kontakt os for skabelon) og i en PDF fil.
Også her skal du sørge for at dine billeder er i en ordentlig opløsning. Dvs. at de er skarpe. Som udgangspunkt har billederne samme skarphed som de har på din skærm når du viser dem i 100%
Levering af helbindsbøger
Helbindsbøgers leveringstid afhænger meget af antal sider, oplag samt ikke mindst hvor billigt du vil have din bog. En typisk leveringstid er 3-4 uger.
Vibla arbejder ikke med hastetillæg. Enten kan vi nå det eller også kan vi ikke. Vi skubber ikke din opgave i baggrunden for at nå en anden.
Priserne er baseret på vi modtager trykklar PDF fil, men vi hjælper gerne med layout og opsætning.
Ønsker du et prøvetryk af din bog inden produktionsstart, gør vi det for kr. 250,-. (ingen bogbinding)