Tryk af kataloger – så er det VIBLA
Hvad er et katalog? Et katalog er en brochure med mange sider. Som regel.
Når ryggen er flad kalder vi det et katalog. Dvs. når den kommer til at ligne en paperback bog. Når vi tidligere skrev ”som regel” så er det fordi du godt kan lave kataloger med forholdsvis få sider. Men for at lave en pæn ryg skal bogblokken være ca. 2 mm tyk.
At lave et katalog øger gemmeværdien på din tryksag. Man smider ikke bare et katalog i affaldsspanden så derfor får din tryksag en længere levetid. Det er selvfølgelig dyrere at producere en tryksag som skal forbi en bogbinder, men ikke alarmerende meget dyrere. Kontakt os, så vil vi rådgive dig om hvad der fungere bedst for dig og din virksomhed.
Også når det kommer til kataloger så går vi meget langt ned i oplag. Helt ned til 10 eller 25 stk. er slet ikke unormalt, men vi laver selvfølgelig også væsentlig større oplag.
For kataloger gælder også at det er vigtigt du kun har de kataloger du har brug for. Derfor skal du ikke producere mange for at få stk. prisen ned hvis du alligevel bare smider dem i papircontaineren. På den måde kan du holde dem opdateret, således du ikke omdeler ”gamle” kataloger.
Formaterne her på vores side er kun et lille udpluk af de formater du kan få. I princippet kan du få det format du ønsker dig. Bare spørg os hvis dit format ikke findes på vores hjemmeside.
Som på andre af vores produkter kan vi også tilbyde at trykke med variable data (adresser, numre, koder etc.) Ønsker du det, så lad os tales ved så du leverer det rigtige materiale til os.
Papir
Kataloger er kendetegnet ved at der stort set altid er et kraftigere omslag på. Det er ikke nødvendigt, men omslagspapiret må ikke blive for tyndt da limen ved bogbinding så vil løbe igennem.
Som regel anbefaler vi et omslag på 250-300 g silk og indhold på 130-170 g, men du kan faktisk få det som du gerne vil. Finder du ikke kvaliteten du ønsker på hjemmesiden, så spørg.
Der er selvfølgelig også mulighed for at få en specialkvalitet til enten omslag eller indhold, men så skal du også lige kontakte os. Der er meget stor forskel på priserne på de forskellige kvaliteter.
Vi hjælper gerne med at finde dit udtryk, men det betyder nok vi kommer til at stille et par spørgsmål for at finde ud af hvilken vej du vil.
Og så lige et par gode råd. Bestiller du mellem 25 og ca. 200 hæfter, og PostNord ikke er indblandet, så vælg en god papirkvalitet, f.eks. 150 eller 170 g silk. Prisdifferencen er minimal, men himmelvid forskel på udtrykket.
Kataloger får meget tit en kachering på omslaget. Det gør at du kan tørre omslaget hvis den bliver fedtet eller beskidt. Skal det være virkelig flot kan foliepræg eller måske en partiel lak være en løsning. Har det vakt din interesse, så kontakt os. Så finder vi den bedste pris.
Anvendelse
Kataloger bruges til mange forskellige formål. Primært som produktkataloger, rejsekataloger, turistkataloger eller måske tryk af Blå Bog på Efterskolen, gymnasium eller handelsskolen.
Gode råd om kataloger
Når du laver din trykfil så er der nogle ting du skal være opmærksom på, for at lave din trykfil rigtig.
Er der tryk til kanten skal du sørge for at det trykte går ca. 3 mm udover formatet. Så har vi noget at skære af og man undgår hvide kanter. Skæremærker er nogle mærker der sider i hvert hjørne af dokumentet. Det er dem vi skal skære efter når dit katalog skal renskæres.
Filerne vil vi gerne have som enkeltsider (omslag gerne som opslag – hus ryg) og i en PDF fil.
Også her skal du sørge for at dine billeder er i en ordentlig opløsning. Dvs. at de er skarpe. Som udgangspunkt har billederne samme skarphed som de har på din skærm når du viser dem i 100%
Meget hurtig levering af kataloger
Kataloger leverer vi normalt i løbet af 5-6 dage. Alene pga. bogbindingen tager det lidt længere tid end andre tryksager. Vi kan dog skynde os hvis det er nødvendigt.
Vibla arbejder ikke med hastetillæg. Enten kan vi nå det eller også kan vi ikke. Vi skubber ikke din opgave i baggrunden for at nå en anden.
Priserne er baseret på vi modtager trykklar PDF fil, men vi hjælper gerne med layout og opsætning.
Ønsker du et prøvetryk af dit katalog inden produktionsstart, gør vi det for kr. 250,-. (ingen bogbinding)